onsdag den 21. maj 2008

Dag 5: Ponferrada - O Cebreiro

Så var dagen endelig kommet. Idag skulle stængerne for alvor testes.Vores engelske rejse guide for cykler klassificerede dagens etappe som "difficult-advanced". 60 km der slutter af med 10 km stigning med stigningsprocenter mellem 4-17,5%. For nogle danske fladlandsryttere er det bare vanvittigt meget. For lige som at sætte trumf på startede ruten med bragende solskin og 26 grader, så vi kørte i sommertøjet. Et stykke oppe af bakken begynder det at regne, der så igen senere bliver til hagl, der de sidste tre kilometer opad bliver til snevejr. Både Dennis og jeg var enige om, at det simpelthen var det hårdeste vi rent fysisk kunne erindre at have budt os selv. Til gengæld var lige så rørende enige om, at belønningen ved efterfølgende at stå på toppen ved O Cebreiro og solen pludselig skinnede var fuldstændigt overvældende og en mental styrkelse, der sjældent opleves. Byen O Cebreiro viste sig at være såvel smuk, som gæstfri og som samtidig havde en tre retters menu til 12 euro. På alle måder en fantastisk dag.

Vi kørte 60,28 km på 4,52,37 timer. Det rækker til en gennemsnitsfart på 12 km/t. Ingen grund til at nævne max idag.

Så kom solen igen.



O Cebreiro 1300 moh.


Ingen kommentarer: