fredag den 11. juni 2010

Uh..der var Hot i Hareskoven


Old school stil uden handsker. (Tak til Noppenau for lån af foto)

Yes sir. Så var der Hot Cup i Hareskoven. Jeg var ikke helt frisk efter MTB challenge og syntes mine ben var lidt tunge, men køres det skulle der. Mit formål i tiden er blot at få nogle kilometer i benene.

Jeg besluttede derfor at cykle ud til Hareskoven. Så var jeg jo varm når jeg kom derud og ville få 16 km ekstra ind på kontoen. Jeg finder hurtigt Andreas og Steen fra Hustlerne og vi følges ned til starten. Der er masser af Hustlere og mine gode øgle biker venner er også til start.

Starten bliver skudt af, efter et minuts stilhed til minde om en DMK rytter der er død. En meget speciel men også rørende situation, hvor der er total stilhed i skoven, mens 200 mænd og kvinder tavse står i stilhed. Derefter sættes løbet igang og stilheden er slut.
Der køres stærkt fra start. Andreas rykker og Gunnar kommer hurtigt forbi mig. Jeg synes der bliver kørt alt alt for hurtigt, og efter den første omgang er min puls alt for høj og jeg overvejer seriøst at stoppe. Mine ben er tunge på bakkerne og jeg har svært ved at finde en god rytme, da jeg hele tiden lader mig lokke af de andres overhalinger.
Midt på anden omgang finder jeg rytmen. Min puls bliver stabil, jeg nyder sporet og de store mudderhuller, de mange rødder og de mange korte stigninger falder mig pludseligt let. Jeg bevæger mig støt op igennem feltet. Efter kort tid passerer jeg Andreas og et stykke tid efter fanger jeg også Gunnar.
Tredje omgang kører jeg hurtigere end anden omgang og jeg passererer stadig ryttere. En fed ting ved Hot Cup er, at der ikke er så meget trængsel på sporet, som eksempelvis Dust. Jeg finder en god trio at køre med og ved mudderpassagen vælter den forankørende og jeg kører alene videre. Midt på fjerde omgang kommer jeg op til Kaufmann. Jeg lægger mig på hjul og vi følges gennem de fine snoede stykker, henover engen, ind gennem skoven. Jeg har aldrig kørt fra Kaufmann, så det var en skalp jeg gerne ville have. Efter den sidste nedkørsel kom et skarpt sving og så skulle der trykkes igennem på det sidste flade stykke inden målstregen. Jeg trækker ud og passererer Kaufmann lige inden mål og han råber "Det gør man bare ikke det der", "Man ligger ikke på hjul og så gør det der". Han får at vide han kører for langsomt, og at han skal holde op med at spærre.
Anyway... Jeg vinder en lille sejr til egobæltet og Kaufmann vinder en KTM cykel i lodtrækningen. Måske jeg skulle have ladet ham komme først.

Jeg sætter mig på cyklen og kører hjemad efter en dejlig aften i skoven. Og Hot Cup har altså det gode kagebord.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Hej Jan

Jeg faldt over din annonce ang. en Kona Honzo ramme.
Hvis den stadigvæk er til salg må du meget gerne kontakte mig på bjornbc@gmail.com.
Mvh Bjørn